AfterDawn: Nyheder

Radeon R9 280X kan parres med et Radeon HD 7970-kort i CrossFire

Skrevet af Martin Graversen @ 11.10.2013 18:30

Radeon R9 280X kan parres med et Radeon HD 7970-kort i CrossFire Vi brokkede os tidligere på ugen over AMD's nye grafikkort-familie, da det eneste de indtil videre har sluppet fri på markedet er omdøbte udgaver af deres eksisterende HD 7000-serie.
Nogle af de nye kort er meget vel prissat lavere end deres eksisterende tvillingekort, men nu kan vi nævne endnu en fordel. AMD annoncerede nemlig i går, at deres nye Radeon R9 280X kan parres med eksisterende kort fra Radeon HD 7900-serien i en CrossFire-opsætning.

Læs også: AMD Radeon R9 280X, R9 270X & R7 260X er officielt udkommet og testet

Det giver dog mest mening, at sætte R9 280X sammen med et 7970 GHz Edition-kort, da de på papir er identiske, hvis man ser bort fra en minimal forskel i clockfrekvens. Vores modersite har allerede foretaget en kort test, hvor et enkelt R9 280X kom op på 52,9 FPS i Battlefield 3 med 2560x1440-opløsningen. De prøvede derefter at supplerer kortet med et 7970 GHz Edition-kort i CrossFire, hvilket fik dem op på 102,3 FPS.




Kilde: Tom's Hardware US

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder