AfterDawn: Nyheder

iKettle er en trådløs elkedel til personen der har alt

Skrevet af Martin Graversen @ 12.10.2013 22:56

iKettle er en trådløs elkedel til personen der har alt Det er weekend og det skal nydes med et utroligt tåbeligt produkt, som du af uforklarlige årsager vil have fingrene inden vi er færdig med at beskrive det.
iKettle er verdens første trådløse elkedel, og her hentyder vi ikke til en form for trådløs strømføring, men at den kan kobles op til dit trådløse hjemmenetværk og tale med din smartphone. Elkedlen akkompagneres med et iOS/Android-app, så du først og fremmest kan slippe for at rejse dig fra sofaen, før vandet har nået den ønskede temperatur.



Du får selvfølgelig også en notifikationsbesked, når temperaturen er nået. Elkedlen er faktisk så intelligent, at når du kommer hjem, efter en lang dag på arbejde, spørger den pænt, om den skal varme noget vand til te eller kaffe for dig? Den kan heller ikke så meget andet, men den er til gengæld rigtig god til at, ehm, varme vand.





Hvad skal dette fantastiske produkt så koste dig? Vi må hellere først advare, at svaret på dette spørgsmål uden tvivl vil få dit blodtryk til at stige en lille smule og måske resultere i en arrig kommentar. Prisen ligger nemlig på 99 britiske pund, hvilket inklusiv dansk moms svarer til cirka 1.100 kroner, og den skal altså afkalkes lige så ofte som en 79 kroners-elkedel fra Elgiganten.

Læs også: Smart-toilet er sårbar over for hackerangreb


Kilde: Firebox

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder