AfterDawn: Nyheder

Nvidia offentliggører GeForce GTX 780 Ti, som modsvar til Radeon R9 290X

Skrevet af Martin Graversen @ 18.10.2013 20:22

Nvidia offentliggører GeForce GTX 780 Ti, som modsvar til Radeon R9 290X Under en pressekonference i Montreal, Canada, har Nvidia annonceret et nyt high-end grafikkort, kaldet GeForce GTX 780 Ti.
Annonceringen er et tydeligt modsvar til AMD's nye high-end Radeon R9 290X-kort, for som vi kunne meddele i går aftes, har R9 290X lidt for nemt ved at udkonkurrere det eksisterende GTX 780-kort. Nvidia vil helst ikke ud med specifikationerne på det nye kort, men det er tydeligvis tale om en forbedret udgave af GTX 780, hvilket gør den til det hurtigste kort i GTX 700-serien, kun overgået af GTX Titan og et par dobbelt-GPU-kort.

Læs også: Vi er klar med de første officielle testresultater af AMD's Radeon R9 290X

Vi ved reelt set intet om det nye kort, men vi antager, at det er bygget på den samme Kepler-baserede GK110-chip som GTX 780, men med en højere clockhastighed og måske flere aktiverede SMX'ere. Vores bedste bud er også, at GTX 780 Ti vil ligge både performance og prismæssigt på niveau med Radeon R9 290X, som forventes at koste omkring 5.000 kroner.

Nvidia har planer om, at lancere GeForce GTX 780 Ti i midten af november, sandsynligvis efter offentliggørelsen af R9 290X, men før PS4 og Xbox One kommer ud i butikkerne. Nvidia vil jo nødigt gå glip af julesalget, men de vil samtidig også have mulighed for at tilpasse deres markedsføring til at svare igen på R9 290X-lanceringen.


Kilde: AndandTech

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder