AfterDawn: Nyheder

Nvidia vil revolutionere gamingskærme med G-Sync-teknologi

Skrevet af Martin Graversen @ 18.10.2013 21:54

Nvidia vil revolutionere gamingskærme med G-Sync-teknologi Ud over deres nye high-end grafikkort, GeForce GTX 780 Ti, introducerede Nvidia også en ny spilorienteret teknologi til gamingskærme, som kan levere et betydeligt mere flydende billede end v-sync (vertikal synkronisering).
Uden v-sync vil støder man ofte på rifter (tearing) i bevægende objekter eller hele skærmbilledet, det er nærmest uundgåeligt, selv om en højere opdateringsfrekvens kan afhjælpe lidt af det. Dette problem løser v-sync-teknologien, som har eksisteret i mere end et årti, men denne løsning ikke er perfekt, medmindre man har en meget høj og stabil framerate. Kører man derimod med under 60 FPS, uanset om frameraten er varierende eller stabil, kommer bevægelser selv ved 50 FPS nemt til at hakke lidt, da visningstiden for de enkelte frames varieres betydeligt mere.



Nvidia kan nu løse dette problem, ved at implementere såkaldte G-Sync-chips i fremtidige gaming-skærme, uden at det burde påvirke priserne på skærmene. Chippen kan i samarbejde med et Kepler-baseret GeForce-kort (dvs. GTX 660 og opefter), tvinge skærmen til at vise de enkelte frames i præcis lige lang tid, så man får et fuldstændigt flydende skærmbillede, selv ved lavere framerates.



Det lyder måske som en bagatel man alligevel ikke kan se med det blotte øje, men selv på en halvdårlig videooptagelse af Nvidias demonstration kan man se en tydelig forskel.




Teknologien kan få en større betydning for hvor krævende fremtidige spiltitler kan tillade sig at blive, da lavere framerates ikke længere hakker mere end antallet af frames, der bliver vist, hvilket altså ikke er tilfældet i dag.

Læs også: Nvidia offentliggører GeForce GTX 780 Ti, som modsvar til Radeon R9 290X

De første G-Sync-kompatible gamingskærme forventes på markedet i første kvartal 2014, og skærmproducenter som ASUS, BenQ, Philips og ViewSonic er allerede hoppet med på idéen.


Kilde: AndandTech

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder