AfterDawn: Nyheder

Apple løftede også sløret for den første iPad mini med Retina-skærm

Skrevet af Martin Graversen @ 22.10.2013 21:51

Apple løftede også sløret for den første iPad mini med Retina-skærm Vi har aldrig været specielt begejstret for den gamle 7,9"-iPad minis 1024x768-opløsningen, da vi siden iPhone 4 i 2010 er blevet forkælet med højopløsningstelefoner og –tablets fra både Apple, Android- og Windows Phone-producenter.
Vi tør derfor godt sige, at iPad mini endelig er blevet et relevant produkt, da den nu kører med den samme høje Retina-opløsning (2048x1536 pixels), som vi kender fra de fleste 9,7"-iPads. Den har dermed også den samme høje pixeltæthed på 326 PPI, som alle iPhones har haft de sidste fire generationer.



Den nye iPad mini er naturligvis også udstyret med Apples 64-bit A7-processor, hvilket skulle gøre den op til fire gange hurtigere og grafikken op til otte gange bedre. Den kan desuden prale med den samme 10 timers batteritid, 5 megapixel iSight-kamera samt købes i farverne space-grå og sølv, som vi tidligere har beskrevet for iPad Air.

Læs også
: Apple offentliggører en ekstrem tynd iPad Air

iPad mini med Retina-skærm udkommer senere i november med en startpris på 2.999 kroner. Den gamle iPad mini forbliver dog i Apples produktkatalog, og for ned til 2.299 kroner er det den hidtil billigste iPad på markedet.

Læs også: Nokia løfter også sløret for Lumia 2520: en 10,1" Windows RT-tablet




Kilde: Apple

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder