AfterDawn: Nyheder

Nvidia lancerer GeForce GTX 780 Ti, overflødiggøre GTX Titan

Skrevet af Martin Graversen @ 7.11.2013 17:00

Nvidia lancerer GeForce GTX 780 Ti, overflødiggøre GTX Titan Mens AMD, over de sidste par uger, lancerede deres nye Radeon R-serie af grafikkort, inklusiv det Hawaii-baserede flagskib R9 290X, har Nvidia haft et es oppe i ærmet, som de tidligere i dag offentliggjorde.
Byd velkommen til GeForce GTX 780 Ti, men lad dig ikke narre af navnet, for den kan give selv GTX Titan baghjul. Vi er allerede bekendte med, at GK110-chippen i Titan ikke udnytter dens 7,1-milliarder-transistorer fuldt ud. Det er nemlig umuligt, at masseproducere GPU'er, såvel som CPU'er, uden defekte sektorer. Det vil i praktisk sige, at GTX 780 og Titan kører med deaktivere sektorer, fordi mange af dem ikke virker 100 % som de skal. Vi forestiller os derfor, at Nvidia har tilsidesat de GK-110-chips, som virkede fejlrit og brugte mindst strøm. Disse fuldt aktiverede GK110'ere bliver nu brugt i de nye 780 Ti-kort.





Læs også: Nvidia sænker priserne på GTX 780/770 og fastsætter GTX 780 Ti's dato og pris

Det vil teknisk set sige, at mens Titan har 2688 CUDA-kerner og 224 teksturenheder, kan 780 Ti bryste sig med 2880 CUDA-kerner og 240 teksturenheder, så du får 192 ekstra shaders og 16 ekstra teksturenheder. Nvidia tager dog ~2.100 kroner mindre for 780 Ti, de har derfor differentieret kortene på andre punkter.



780 Ti får med 3 GB GDDR5-hukommelse kun halvdelen af Titans RAM-kapacitet, hvilket reelt set først giver problemer, når man kommer op på flerskærmsløsninger som 7680x1440, mens 5760x1080 og 4K indtil videre har nok i 3 GB. Nvidia har også pillet ved kortets businessorienterede specifikationer, så det kun kan yde 210 GFLOPS i dobbelt præcisions-udregningsperformance, mens Titan kan prale med 1,5 TFLOPS. Det er dog kun relevant for udviklere og forskere.



Oven i hatten, får 780 Ti også en højere GPU-clockfrekvens på 857, der med Turbo kan komme op på hele 928 MHz. Den halverede hukommelseskapacitet er desuden blevet skruet op i hastighed til 7 GHz, hvilket er 1 GHz mere end GTX 780's og Titans hukommelse.



R9 290X leverer meget varierende testresultater, men uanset hvad, så er 780 Ti det hidtil hurtigste enkelt-GPU-kort nogensinde, da det slår R9 290X med alt fra enkelte cifre til 30%. Det har samtidigt den samme køler og stort set samme lave strømforbrug som 780, så sammenlignet med AMD's flagskib er det meget lydløst.





GeForce GTX 780 Ti slår både GTX 780 og Titan i alle de spiltitler vi kastede dem ud i. 780 Ti's anbefalede udsalgspris ligger på ~4.900 kroner, men man kan allerede købe den fra Komplett.dk for 5.200 kroner. Prisen er på trods af de positive og rosende ord en forhindring for mange, i sær når vi ved, hvor lidt der skal til, for at få støjniveauet ned på et 4.000 kroners Radeon R9 290X-kort.

Læs også: AMD's Radeon R9 290X udkommer i dag: Ekstrem performance til en fornuftig pris


Kilder: Tom's Hardware US, AnandTech

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder