AfterDawn: Nyheder

Rygte: Foxconn tester en større iPad, udkommer næste år

Skrevet af Martin Graversen @ 8.11.2013 0:36

Rygte: Foxconn tester en større iPad, udkommer næste år Vi har længe hørt rygter om en ny iPad, der skulle være et par tommer større end den eksisterende 9,7" iPad Air, og nu skulle Foxconn, Apples berygtede leverandør, eftersigende være i gang med at teste en større iPad.
Det giver faktisk mening, at Apple fornyligt omdøbte deres originale iPad-serie til iPad Air, for så er det oplagt, at de kan lancere en større "iPad Pro", hvis man tager udgangspunkt i navngivningen af deres øvrige produktfamilier.

Den kinesisk nyhedsside PadNews, har angiveligt rapporteret, at virksomheden er i et "avanceret teststadige" af en tablet med enten en 11,4" eller 12,9"-skærm. Rapporten melder også om en mulig lancering til marts 2014. Apple opgraderer dog normalt deres iPads i efteråret, men der er på den anden side også tale om et helt nyt produkt.

Læs også: Apple løftede også sløret for den første iPad mini med Retina-skærm

Tim Cook, Apples administrerende direktør, udtalte fornyligt, at 2014 bliver et stort år for Apple på enhedsfronten, så de kan meget vel, være på vej med en iPad Pro. Navnet vil rent målgruppemæssigt også give mening, da en større iPad næppe vil blive markedsført som en handy dagligdags tablet, men nærmere som et professionelt værktøj til erhvervslivet.


Kilde: Tom's Hardware US

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder