AfterDawn: Nyheder

Blockbuster lukker 300 butikker, satser på videostreaming

Skrevet af Martin Graversen @ 8.11.2013 14:02

Blockbuster lukker 300 butikker, satser på videostreaming Blockbuster annoncerede i går, at de vil lukke deres resterende 300 butikker i USA og lukke helt ned for deres DVD-distributionscenter tidligst i januar 2014.
Lukningen af deres fysiske butikker kommer nok ikke bag på nogen, i takt med, at streamingtjenester som Netflix har haft en massiv fremgang. Blockbuster har da også deres egen @Home-streamingtjeneste i USA, som de fortsat vil satse på.

Blockbuster erklærede sig faktisk konkurs i 2011, men så kom Dish Network ind i billedet, og opkøbte den pengeløse kæde for 1,3 milliarder kroner. De har dog haft et underskud lige siden, og i 2012 tabte de knap 200 millioner kroner.

Læs også: Netflix finder inspiration til nye indkøb på piratsider

Vi ved dog ikke, hvordan gårsdagens nyhed vil påvirke de danske Blockbuster butikker. Uanset hvad, ser det dog ikke lyst ud for Blockbuster Video Danmark A/S, der med Søren Heilmann ved føreroret havde et underskud på 5,4 millioner kroner i 2011. De er også langsomt begyndt, at lukke deres butikker.


Kilde: Ars Technica

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder