AfterDawn: Nyheder

Blizzard lancerer World of Warcraft-udvidelsen Warlords of Draenor

Skrevet af Martin Graversen @ 12.11.2013 0:31

Blizzard lancerer World of Warcraft-udvidelsen Warlords of Draenor BlizzCon 2013 løb i weekenden af stablen i Californien, USA, og det gik traditionstro ikke stille for sig. Weekendens nok største nyhed, var offentliggørelsen af den femte World of Warcraft-udvidelse kaldet Warlords of Draenor.
Lidt historielæsning til de interesserede: Orkerne stammer oprindeligt fra planeten Draenor, og den ødelagte Outland-verden, som man rejser til i den første udvidelse, er resterne af Draenor. I næste udvidelse rejser man tilbage i tiden til Draenor, før planeten blev delvist destrueret og Orkerne evakuerede til Azeroth. Her vil man møde legendariske helte i deres storhedstid, som man enten skal kæmpe med eller i mod.



Levelgrænsen øges nu til 100, men med en kopi af udvidelsen, kan man level en enkelt karakter direkte til level 90. Du får også mulighed for at bygge, opgradere og udvide din egen Garrison, hvilket vil sige en personlig base. Du vil sågar kunne hyre NPC'er og followers, som vil holde til i din Garrison og hjælpe dig med at holde den ved lige.



Warlords of Draenor inkluderer endeligt opdaterede spillerkarakterer for alle de klassiske racer. Den gamle mandlige dværgkarakter vil for eksempel gå fra, at være opbygget af 1.160 polygoner til 7.821 polygoner, samt inkludere op til 5 gange mere detaljerede teksturer.



WoW er med Mists of Pandaria-udvidelsen gået fra 10 til 7,6 millioner aktive abonnenter, og de er godt klar over, at nu, hvor spillet nærmer sin 10 års jubilæum, keder mange af spillerne sig. Udviklerne bag den næste udvidelse lover derfor, at de har forstået det, ikke mere Kung Fu Panda, nu vil de gøre det sværere (og umiddelbart mørkere).

Læs også: World of Warcrafts omsætning er faldet 54 % på 7 måneder

Vi kender endnu ikke udvidelsesdatoen, men det kommer sandsynligvis først i fjerde kvartal 2014. Læs mere om Warlords of Draenor her.




Kilde: MMO-Champion

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder