AfterDawn: Nyheder

AMD introducerer to nye lavenergi APU'er: Beema & Mullins

Skrevet af Martin Graversen @ 14.11.2013 12:47

AMD introducerer to nye lavenergi APU'er: Beema & Mullins Over de seneste par uger, har AMD løftet sløret for deres næste generation af højtydende Radeon-grafikkort til desktopmarkedet, men i dag skal det handle om den diametralt modsatte ende af markedet. AMD introducerede i går deres næste lavenergi og ultra-lavenergi APU'er Beema og Mullins.
De to nye APU-familier vil dermed erstatte de eksisterende Kabini og Temash-APU'er, med henblik på, at bruge dem i for eksempel ultrabooks, tablets og smartphones. Begge nye chips er udstyret med to eller fire Puma-kerner, hvilket er en ny iteration af Jaguar-arkitekturen. De kommer naturligvis også med AMD's integrerede GCN (Graphics Core Next graphics)-GPU'er, men hvor mange GPU-kerner vi kan forvente af de enkelte modeller, afsløres på et senere tidspunkt.

Læs også artiklen: AMD Dual Graphics: Er bedre benchmarks lig med bedre spiloplevelse?

Beema kommer med et maksimalt strømniveau på mellem 10 til 25 watt, hvilket ligger op til brug i kombinerede ultrabooks og tablets, mens Mullens kan nøjes med ned til 2 watt, hvilket med dens fire kerner vil være oplagt i smartphones og tablets. AMD's marketingdirektør Gabe Bradley sagde i forbindelse med offentliggørelsen, at de har opnået en dobbelt performanceforbedring per watt for både Mullins og Beema.



Han lagde også vægt på ARM's såkalte TrustZone - en ARM-baseret Cortex-A5 co-processor, der er integreret direkte i APU'ernes chip. Chippen kan skabe et sikkert separat afviklingsmiljø, der kører uafhængigt af resten af systemet og operativsystemet. Det vil blandt andet kunne bruges til sikrer mobile betalinger og indholdshåndteringer.

Beema og Mullins forventes at ankomme i første halvdel af 2014.


Kilder: Tom's Hardware US

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder