AfterDawn: Nyheder

Sony taber penge på hver solgte PS4, og 1 % af enhederne er defekte

Skrevet af Martin Graversen @ 19.11.2013 21:36

Sony taber penge på hver solgte PS4, og 1 % af enhederne er defekte Alene i produktionsomkostninger tabte Sony, efter lanceringen af PS3, eftersigende mere end 200 dollars per solgte enhed. Det er dog ikke helt tilfældet med den ny PS4, som oven i købet har en betydeligt lavere lanceringspris.
Researchfirmaet IHS iSuupli har, ligesom de tidligere med andre elektroniske enheder, nærstuderet PS4's komponenter og analyseret sig frem til en forventet samlet produktionspris på 381 dollars = 2105 kroner (uden moms). Det er i sær den specialdesignede APU fra AMD og de lynhurtige 8 GB GDDR5-RAM, der trækker prisen op med henholdsvis omkring 552 og 304 kroner.

APU'en er med dens 348 mm² en meget stor chip, og jo større den er, jo større er sandsynligheden for, at nogle af dem vil have fatale fejl. De kan sandsynligvis heller ikke låse defekte sektorer, og sælge dem som nedgraderede APU'er, da der er tale om en specialdesignet chip. Andre omkostningsfulde komponenter er den 500 GB-harddisken til cirka 204 kroner, Blu-ray-drevet til 155 kroner og controlleren til 99 kroner.

Alt i alt koster det som sagt omkring 381 dollars, at producere en enkel PlayStation 4, som i guds eget land sælges for 399 dollars. Den anslåede produktionspris inkluderer dog ikke afgifter, moms og udviklings- og transportomkostninger, så i den sidste ende må de bestemt tabe nogle penge på hver solgte konsol. Det er dog ikke værre, end at de får nemt ved, at tjene pengene hjem igen på salget af kontrollere og spil.

Læs også: PlayStation 4 sælger 1 million enheder i første døgn – kommer snart til DK

Mange stolte ejere har i øvrigt allerede brokket sig over en såkaldte BBDoD (Blinking Blue Dot of Death), hvilket vil sige, at konsollen højst sandsynligt er defekt. De første forlydninger lød dog kun på, at det var cirka 0,4 %, der var ramt af problemet, men ifølge en repræsentant fra Sony, ligger fejlraten på under 1 %. Set på den lyse side, må man, lige som Sony selv gør, kalde for en forvente fejlrate.

Bemærk: nyhedsbilledet er taget fra iFixits "Playstation 4 Teardown", som vi beskrev i vores PlayStation 4-lanceringsnyhed.


Kilder: Ars Technica, Engadget

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder