AfterDawn: Nyheder

Antec introducerer det både budgetvenlige og lyddæmpende P100-kabinet

Skrevet af Martin Graversen @ 20.11.2013 15:48

Antec introducerer det både budgetvenlige og lyddæmpende P100-kabinet

Antec er kendte for deres lyddæmpende højkvalitets kabinetter samt deres meget billige kabinetter, og nu kommer de med en mellemting fra deres Performance One-serie, kaldet Antec P100.
Flagskibet i deres Performance One-serie, der, på trods af navnet, fokuserer mest på lyddæmpning, er det 700 kroners-dyre XL-ATX-kompatible P280-kabinet. P100 ligner umiddelbart meget dens storebror, men med lidt mindre dimensioner, og selv om det, ved første øjekast, er svært at sætte en finger på det, har de også sparet på nogle af de eksklusive features.



P100 understøtter op til ATX-størrelsesbundkort, grafikkort på op til 317 mm i længden, det kan også rumme op til to optiske drev og syv 2,5"/3,5"-harddiske eller –SSD'er. Harddiskenes støjende resonans dæmpes i øvrigt med gummidutter til monteringsskruerne. Kabinetssiderne er bygget af et solidt materiale uden blæserhuller, mens lågen på fronten er isoleret med et lag af skum, alt samme for at dæmpe støjen fra de indre komponenter.





Kabinettet kommer med to 120 mm-blæsere præinstalleret, men der er plads til tre mere. Blæserindtagende i fronten og til strømforsyningen i bunden er desuden tildækket af støvfiltre. I fronten af det minimalistiske kabinet finder man et par USB 2.0-, USB 3.0-porte og headsetstik.

Læs også: ASRock og BMW annoncerer M8, den ultimative transportable gaming-pc

Vi kender endnu ikke prisen på P100, så vi kan ikke garantere den er rigtig god til prisen, men Antec sælger den på, at have en meget god pris-til-features-ratio.


Kilder: Tom's Hardware US, Antec

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder