AfterDawn: Nyheder

Toshibas nye Kira-Ultrabook har en batteritid på hele 22 timer

Skrevet af Martin Graversen @ 20.11.2013 16:23

Toshibas nye Kira-Ultrabook har en batteritid på hele 22 timer Toshiba har i forvejen fået ros for deres Kira-familie af Ultrabooks, i sær på grund af deres flagskibs fantastisk skærm og hurtige opstartstid. Selskabets nyeste model har dog en imponerende ny funktion, den kan nemlig holde sig selv i gang i op til 22 timer på en enkel opladning.
Intels Haswell-generation af Core-processorer har i forvejen flyttet vores opfattelse af, hvad vi kan forvente af mobile systemers batteritider, men Toshibas nye Dynabook KIRA V654 overrasker os dog alligevel, da der næsten er tale om et helt døgn.

Læs også: Lenovo offentliggører den hypermobile Yoga 2 Pro med en 3200x1800-skærm

Ultrabooken skal da også sælges på dens batteritid, for de har opnået det lave strømforbrug ved, at skifte touchpanelet og højopløsningsskærmen ud med et almindeligt 13" 1.366x768-panel. Den energivenlige bærbar vejer i øvrigt kun 1,12 kg.



Hvis du ikke kan leve uden en touchskærm til det præinstallerede Windows 8-operativsystem, kan du købe den nye lignende størrelses topmodel, Dynabook Kira V834. Den kommer med et 13" touchpanel og en imponerende opløsningen på 2.560x1.440-pixels. Den kan dog "kun" holde strøm i sølle 14 brugstimer.

Læs også: HP udgiver verdens første blæserfri 2-i-1 Ultrabook og -bærbar med Leap Motion-teknologi

De to nye Ultrabooks fra Toshiba udkommer i dag i Japan, hvor man må slippe det der svarer til omkring 10.700 og 11.400 kroner (med moms og afgifter) for henholdsvis den strømbesparende V654 og den touchvenlige V834.


Kilder: Engadget

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder