Ifølge den seneste rapport fra Jon Peddie Research, blev der i årets tredje kvartal solgt 14,5 millioner diskrete grafikkort. Det er en fremgang på 3,9 % i forhold til forrige kvartal, men mens Nvidias markedsandele steg, faldt AMD's.
Det samlede grafikkortsalg stiger normalt i denne del af året, men en forøgelse på 3,9 % i forhold til forrige kvartal, er langt under markedets 10-årige gennemsnitsvækst på 12 %. De 14,5 millioner solgte grafikkort i tredje kvartal 2013, er da også langt fra imponerende, da det er et fald på 17 % i forhold til tredje kvartal 2012.

Nvidia er fortsat markedsleder med en andel på 64,5 %, sammenlignet med 62 % i forrige kvartal. Det er i øvrigt en lille fremgang i forhold til sidste år, hvor de stod for 64 % af det samlede salg. På trods af deres nye R7/R9-serie, måtte AMD tage til takke med en markedsandel på 35,5 %, hvilket er et bemærkelsesværdigt fald fra 38 % i forrige måned. De er dog ikke langt fra deres markedsandel i 2012 på 35,7 %.
Læs også artiklen: Artikel: Årsagen til og løsning for Radeon R9 290X' og 290's inkonsistente resultater
Ifølge den nye rapport, er Matrox' og S3's andele i øvrigt faldet fra henholdsvis 0,2 % og 0,1 % til under 0,0 %.
Kilder: TechPowerUp