AfterDawn: Nyheder

Unikke specialdesignede Apple-produkter blev bortaktioneret for flere millioner

Skrevet af Martin Graversen @ 27.11.2013 17:20

Unikke specialdesignede Apple-produkter blev bortaktioneret for flere millioner Vi har tidligere beskrevet et unikt Leica-kamera, som Apples seniorvicepræsident for design Jony Ive og designeren Marc Newson står bag. Kameraet blev sammen med en håndfuld andre tilsvarende unikke produkter, som duoen har designet, bortauktioneret i weekenden til støtte for velgørenhedsorganisationen Product (RED).
De to designere donerede først og fremmest to unikke Apple-produkter: En rød Mac Pro og et Apple EarPods-sæt af solid guld, som henholdsvis blev solgt for ~5,4 og ~2,5 millioner kroner. Folkene bag auktionen forventede maksimalt de ville indbringe henholdsvis ~330.000 og ~140.000 kroner. Det førnævnte specialdesignede Leica-kamera blev tilsvarende solgt for 9,9 millioner kroner, langt over de forventede maksimale 4,1 millioner kroner.

Læs også: Jony Ive har designet et unikt Leica-kamera til velgørenhed



Auktionen inkluderede andre unikke produkter af Jony Ive og Marc Newson, her i blandt et aluminiums bord, et Steinway & Sons flygel og et etui til en Dom Perignon 1966 med en speciel rød label. Disse tre enheder blev solgt for henholdsvis 9,2, 10,6 og 0,51 millioner kroner.



Alle de bortauktionerede produkter omsatte til sammen for næsten 71 millioner kroner, hvor af størstedelen går til Product (RED) – en velgørenhedsorganisation som Bono fra bandet U2, var med til at grundlægge i 2006. Apple har siden 2006 indsamlet mere end 350 millioner kroner til Product (RED), hvis hovedformål er, at give økonomisk støtte til The Global Fund, der arbejder for bedre ressourcer til at forhindre og kurere HIV, AIDS, tuberkulose og malaria.

Læs også: Ny Mac Pro ligner ikke nogen anden stationær


Kilde: MacRumors

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder