AfterDawn: Nyheder

Gigabyte slår måske for første gang ASUS på bundkortmarkedet

Skrevet af Martin Graversen @ 30.11.2013 17:39

Gigabyte slår måske for første gang ASUS på bundkortmarkedet Det går over al forventning for Gigabyte, da de mellem januar og oktober 2013 har leveret 17,5 millioner bundkort, og de forventes at runde 21 millioner før årets udgang.
Hvis denne prognose holder stik, ender det med, at blive det bedst sælgende år for den 28 år gamle producent. Gigabyte har i mange år været den anden største bundkortproducent. I 2012 solgte de samlet set 19 millioner enheder, mens deres ærkerival ASUS endte året med et salg på 22 millioner bundkort.

Gigabyte rundede som sagt 17,5 millioner enheder i oktober 2013, mens ASUS i samme periode "kun" er kommet af med 15,5 millioner enheder. Der er derfor, for første gang nogensinde, en stor sandsynlighed for at Gigabyte ender året som den største bundkortproducent.

Læs også: Intel 9-serie chipsets får måske kompatibilitetsproblemer med Haswell

Gigabyte producere normalt også bundkort for andre brands, men det er de eftersigende stort set stoppet med, så deres samlebånd kan spytte så mange af deres egne bundkort ud som muligt. Salget inkluderer bundkort til pc'er, arbejdsstationer og servere i næsten alle standard-formfaktorer og baseret på næsten alle x86-platforme fra Intel og AMD.


Kilde: TechPowerUp

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder