AfterDawn: Nyheder

Dansk projekt lader dig trådløst streame dit skærmbillede til andre skærme

Skrevet af Martin Graversen @ 12.12.2013 16:30

Dansk projekt lader dig trådløst streame dit skærmbillede til andre skærme En nystartet virksomhed med hovedkvarter i København, arbejder på en trådløst streaming-gadget kaldet "AIRTAME: Trådløst HDMI til alle". Støt projektet via deres i forvejen succesfulde indiegogo-kampagne.
Airtame er et mere alsidigt alternativ til AirPlay og Miracast. Produktet består af to dele: En trådløs HDMI-enhed, der kan tilsluttes de fleste former for tv'er, skærme og projekter, samt den open-source Airtame-softwaren, der kan installeres på Mac, Windows og Linux.

Læs også: Med Chromecast kan du for 300 kroner streame musik og video direkte til dit TV

Med softwaren installeret kan din computer kortsagt trådløst spejle eller forlænge dit skærmbillede til andre computere eller skærme med henholdsvis softwaren installeret eller HDMI-enheden tilsluttet. Det understøtter et Full HD-signal kombineret med et højkvalitets lydsignal. Følgende video forklarer det meget bedre end os.





Projektet vil i første omgang ikke kunne tale med smartphones eller tablets, da det kræver en dybere systemintegrering i iOS og Android, som kan være umulig/svær at få tilladelse til, men Airtame-holdet håber de kan tilbyde det i fremtiden.



Målet for Airtames crowfundingprojekt var at indsamle ~870.000 kroner, men efter 21 dage og med 21 dage tilbage af indsamlingen, har de allerede rundet 1.290.000 kroner. Det er imponerende mange penge, for man behøver kun ofre 482 kroner, hvis man vil skrives op til én af første Airtame-enheder, som forventes at blive sendt ud i maj 2014.


Kilde: Airtame

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder